Liga damer: Stenhuset henter sejr i København

Efter gårsdagens skæve start mod PIF var Stenhuset i dagens kamp mod Pin-Crackers i Grøndal noget hurtigere til at komme ud af starthullerne. Omend vi kom bagud 2-6 fik Stenhusets spillere hurtigt fundet melodien, og det endte med en sikker sejr på 16-32 over hjemmeholdet, der ligesom Stenhuset kæmper for en plads i slutspillet.

Pin-Crackers plejer at være lidt af en mundfuld på hjemmebane, men søndag havde de, heldigvis for os, ikke en af deres bedste dage. Første serie var tæt og ikke specielt velspillet. Holdene var reelt lige gode, men Pin-Crackers endte med at snuppe en 6-2 sejr med 1054 kegler mod 1052 til Stenhuset. En enkelt double blev tabt med fire kegler og, som det fremgår, de samlede kegler blev tabt med 2. Surt!

Heldigvis kom Stenhuset hurtigt igen. Anden serie blev vundet med 2-6 (1015-1095). Maria lavede med 221 dagens næsthøjeste serie på Stenhusets hold. I tredje serie, som blev vundet 0-8, var Stenhuset klart bedst. Alle doubler blev vundet klart og samlet scorede Stenhuset 1139 mod 1016 til hjemmeholdet. Maria og Emma stod for dagens højeste doublescore med 431 kegler.

I fjerde serie vandt Stenhuset igen 0-8 - denne gang med flotte 1242 mod 1015 til Pin-Crackers, der i denne serie var reduceret til statister. Randi lavede 235 - dagens højeste serie.

Femte serie blev en maveplasker. Igen tante Stenhuset 6-2, og igen med blot 2 kegler. Pin-Crackers scorede 1034 mod 1032 til Stenhuset. En enkelt serie blev vundet med næsten 90 kegler, mens de to andre blev tabt klart.

I sidste serie fik Stenhuset taget sig sammen og vandt 2-6 (1050-1092). Dermed vandt vi samlet kampen med 32-16. Dejligt med så mange point på kontoen.

Dagens topscorer: Randi (1167).

Stenhuset ligger p.t. på den slutspilsgivende 4. plads med 297 point. Femtepladsen indtages af Brasilia, der har 256 point. På tredjepladsen ligger RBK 90, der har 322 point og en kamp mere end Stenhuset.

Næste kampe er d. 11/2 hjemme mod Brasilia og d. 12/2 ude mod RBK 90. Det bliver to meget interessante kampe i lyset af ovennævnte stilling.

Template Design Ext-joom.com