stenhuset.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Nyheder Seniornyheder
Seniornyheder

Sascha Wedel udtaget til EM for damer

Udskriv

Der var en stor og meget glædelig overraskelse i landstræner Christer Backes hat, da han d.d. offentliggjorde Danmarks Bowling Forbunds landshold. Stenhusets Sascha Wedel, der gennem længere tid har hævet sit niveau, bl.a. gennem stædig træning og aktiv deltagelse i et hav af stævner i både ind- og udland, har opnået udtagelse til det hold på seks spillere, som skal repræsentere Danmark ved europamesterskaberne d. 12.-19. juni 2010 i Letland.

Udtagelsen er naturligvis en meget stor glæde for Sascha, og en særdeles fortjent kulmination på en målrettet, viljestærkt og økonomisk omkostningsfuld indsats gennem de seneste år. Men det er så sandlig også en stor glæde for Bowlingklubben Stenhuset, at vores mangeårige talentarbejde på damesiden nu for alvor bærer frugt: Vores damehold ligger til oprykning til ligaen, og vi har fået en spiller udtaget til landsholdet. Flottere frugt kan næppe høstes.

Se DBwFs omtale af landsholdsudtagelsen her: http://www.bowlingsport.dk/page783402.aspx

Stenhuset skylder en stor tak til de mange personer, fonde og virksomheder, der har bidraget til vores eliteudviklingssatsning gennem de senere år. Her tænkes på vore eliteudviklingssponsorer (Fnugfri.dk), (Iveco Aalborg) og (Tina Rengøringsvogne), men også på Nordea Danmark Fonden, på SIFA og på Øbro Kiosken i Nørresundby. Listen kunne laves længere, men alle ved, at ingen solstrålehistorie kan gennemføres uden støtte. Tak til jer alle.

Til Sascha ønsker BK Stenhuset al mulig held og lykke den videre færd frem mod EM. Der venter bl.a. et par nettolandsholdssamlinger, samt et par stævner, bl.a. Bowltech Aalborg International.

På vegne af hele Stenhuset

Bestyrelsen

Senest opdateret: Lørdag, 20. marts 2010 16.46
 

Herrerne vinder regionsfinale i Jysk Turnering

Udskriv

Søndag d. 14-03-2010 skulle der spilles regionsfinale i Jysk Turnering. Vores herrer havde sikkert kvalificeret sig fra 1. runde i Brønderslev, samt 2. runde i Hobro.
Holdet skulle starte imod et andet hold fra 1. div vest, nemlig Stars & Strikes. Denne kamp blev aldrig spændende og blev sikkert vundet med ca 100 kegler.
2. kamp var mod LBC, og her kom Stenhuset op i et vildt gear, da holdet scorede 753. Holdet præsterede sidst i serien at lave 21 strikes i træk, og LBC blev sat til væg med over 200 kegler.
3. og 4. kamp forløb ligeledes uden problemer for Stenhsuet mod HIK 1 og HIK 3.
Nu kom vi så til de absolut afgørende kampe, mod de 2 hold fra Aalborg Bowling Team. Første kamp var mod ABT 1, som bestod af tidligere Stenhuset spillere Thomas Jørgensen og Bo Lentz, samt Steffen Tang (tidligere Thor 94). Denne kamp blev dog heller aldrig spændende. Stenhuset havde simpelthen for godt fat i banerne til at ABT kunne følge med.
På dette tidspunkt vidste Stenhuset at der blot skulle 1 sejr mere i hus for at sikre førstepladsen, men nu ventede den sværeste kamp af dem alle, nemlig mod ABT 3, som bestod af Morten Christoffersen, Thomas Bai og Mikael Brændeskov. Kampen var langt hen ad vejen tæt, men Stenhuset holdte gennem det meste af kampen en spinkel føring. Til indgangen af 10. rude første Stenhuset med 20 kegler, samt 3 strikes at bygge videre på. Efter første 10. rude var spillet havde ABT reduceret føringen til 10 kegler, men en miss fra ABT og sikre opsamlinger og strikes fra Stenhuset, kunne vi også her trække os med sejren i hus på ca. 40 kegler.
På dette tidspunkt havde holdet deres laveste score på 628 over 6 serier. Nu havde holdet sikret sig 1. pladsen og det fik dem åbenbart til at gå HELT ned. Sidste kamp mod BK Himmerland blev tabt med ca. 30 kegler, hvor Stenhuset scorede 520. En lidt bitter afslutning på en ellers meget velspillet finale.

Holdet er nu kvalificeret til den endelige unionsfinale søndag d. 28-03-2010, som også spilles i Løvvang. Her skal holdet op i mod hold fra de øvrige 3 regioner i JBwU. På nuværende tidspunkt vides det at Enghaven, Thor 94, Expello og Viking ligeledes er kvallificeret.

Holdet bestod af Kløjer, Kimmy, Per D og Lars

Senest opdateret: Mandag, 15. marts 2010 11.42
 

Sascha Wedel blev DOBBELT JYSK MESTER

Udskriv

Igennem en lang årrække har Stenhusets ungdomsspillere haft tradition for at gøre sig bemærket ved de jyske og danske mesterskaber, mens det har været noget sjældnere med medaljer til Stenhusets seniorspillere. Man må sige, at det sidste årstid har været med til at vende op og ned på denne tendens. For en måned siden blev det til Stenhuset medaljer ved DM-trio, og i denne weekend var der meget mere metal til Stenhuset.

Sascha Wedel spillede muligvis sit livs bedste bowling og blev søndag d. 7. februar individuel jysk mester ved JM i Holstebro Bowling Center. Ikke alene kom det jyske mesterskab i hus - det skete på en overbevisende og sjældent suveræn måde. Efter 1315 i indledende blev det til 1303 i semifinalen, og Sascha gik dermed som etter videre til matchplay finalen mellem de seks bedste efter semifinalen. I finalen vandt Sascha over alle modstandere og med 243 - 222 - 227 - 215 - 236 blev det et stensikkert jysk mesterskab. Samlet 3861 over 17 serier inkl. 100 i bonus, og mere end 450 kegler ned til andenpladsen !!!. Det giver et samlet snit på 221.

"Jeg er totalt i chock - jeg kunne jo være blevet nummer to i herrerækken" lød det fra Sascha efter at finalen var slut. "Jeg tror aldrig jeg har spillet så godt i hele mit liv. Få slag uden for lommen og en konstant god linje. Jeg er super glad og fatter slet ikke, at jeg har spillet så godt. Det er eddermanme vildt :-)"

Sascha vandt allerede lørdag det jyske mesterskab i double sammen med Pia Burkal fra Trekanten. Og i double var der også bronzemedaljer at glæde sig over til Randi B. Christensen og Charlotte B. Madsen. Hele fire medaljer ved de jyske mesterskaber vidner om det meget store potentiale, der ligger i Stenhusets damehold i øjeblikket. En årelang målsætning i klubben er nu ved at bære større frugter, end nogen kunne have håbet på. Stenhuset ønsker et kæmpestort tillykke til Sascha, Randi og Charlotte med resultaterne i JM.

Charlotte var forøvrigt også i den individuelle finale, hvor hun sluttede som nummer 7.

Se alle resultaterne fra mesterskabet på www.jbwu.dk

 

Senest opdateret: Torsdag, 11. februar 2010 13.21
 

Stenhusets damer skal op mod endnu et ligahold i landspokalen

Udskriv

Der er nu trukket lod til 3. runde i landspokalturneringen for damer. Stenhuset har trukket BK Viborg fra bowlingligaen - et af Danmarks absolut bedste damehold med flere medaljer i det danske holdmesterskab i de senere år.

Kampen skal spilles d. 27. marts i Løvvang Bowling Center, hvor Stenhuset altså får fordel af hjemmebane.

Det bliver spændende, om Stenhuset kan levere endnu en pragtkamp, som det var tilfældet, da Brasilia blev sendt hjem til Odense med et nederlag på 7-2.

 

Herrerne videre i Jysk Turnering

Udskriv

Søndag d. 3. Januar blev der spillet 2. runde i Jysk Turnering. Her var der kun 2 puljer tilbage, hvor de 4 bedste fra hver, gik videre til regionsfinalen d. 14-03-10 i Løvvang Bowling Center. Stenhusets herrer var i Hobro, mens den anden pulje blev spillet i Hjørring.
Stenhusets herrer vandt puljen i suveræn stil med i alt 12 ud af 14 points. Kun HIK formåede at tage points fra Stenhuset. Herrerne er derfor kvalificeret til regionsfinalen, hvorfra de 2 bedste hold kvalificerer sig til den jyske finale.

Se resultater fra runden her

Senest opdateret: Søndag, 3. januar 2010 16.04
 

Damerne sendte Brasilia ud af landspokalturneringen

Udskriv

Der var set frem til damernes landspokalkamp mod Brasilia med stor spænding. Stenhuset ligger på andenpladsen i 1. division, mens Brasilia ligger på andenpladsen i bowlingligaen. Således var kampen, der på forhånd havde Brasilia som favoritter, en rigtig god chance for Stenhuset til at afprøve sig selv mod ét af Danmarks bedste hold. Man må sige, at Stenhuset ikke forspildte denne chance!

Landspokalturneringen spilles som 5-mandshold. Der spilles om 2 point pr. serie, og det hold, der først opnår 5 point har vundet. Der spilles således maksimalt 4 serier.

I den første serie lagde Stenhuset ud som lyn og torden. Flere spillere lagde ud med en lang række strikes, hvilket fra allerførste rude satte Brasilia under maksimalt pres. Selvom det til tider kneb med sparespillet, så trak Stenhuset rude for rude længere og længere foran gæsterne, der stadig ikke helt havde fået den lange køretur ud af kroppen. I 8. rude havde Stenhuset skabt sig et forspring på 150 kegler, og det endte med en sejr på 1001-870. Sascha lagde ud med 243, mens Randi scorede 226 og Charlotte 202. En fantastisk start for Stenhuset, der dermed havde skabt et ideelt udgangspunkt for resten af kampen.

I anden serie så det fra starten ud som om Brasilia kom bedre med i kampen, dog uden at imponere. I den første halvdel af serien fulgtes de to hold pænt ad, men Stenhusets spillere havde tilsyneladende lidt svært ved det nye banesæt (25-26). Alligevel kom mange vigtige spares i hus, og i 7. og 8. rude rykkede Stenhuset pludselig fra gæsterne i et hæsblæsende tempo. Strikes i stribevis skabte ligepludselig et stort hul, og dermed vandt Stenhuset serien 951-808. Sascha og Charlotte var med 210 og 211 holdets bedste.

 

I tredje serie startede holdene igen meget lige, men niveauet faldt i forhold til de første serier. Begge hold løb pludselig ind i mange splits, og det blev også til flere dumme missere. Mod slutningen af serien var det Brasilia, der trak fra, og de endte med at vinde serien 894-834. Stenhuset samlede forspring var dog stadig på 214 kegler, så der skulle intet mindre end en katastrofe til for at sætte sejren over styr.

 

I fjerde serie var Stenhuset opsatte på at vise formatet endnu en gang, og niveauet blev hævet betragteligt på begge hold. Brasilia spillede deres klart bedste serie, og pressede Stenhuset hårdt. Det lykkedes dog aldrig for fynboerne at skabe at stort hul, og i 8. rude førte de således med beskedne 20 kegler. Det var Stenhuset, der sluttede klart bedst af med flere sammenhængende strikes, og således endte 4. serie med en sejr på 965-952. Randi (235) og Charlotte (213) var Stenhusets bedste i denne serie.

 

Det endte med en samlet storsejr til Stenhuset på 7-2 (3751-3524). Der var stor stolthed på holdet over dette resultat, som satte ét af Danmarks bedste damehold til vægs. Stenhuset er nu videre til kvartfinalerne. Modstanderen findes ved lodtrækning.

 

Dagens topscorere: Randi (843), Sascha (823), Charlotte (815).

I morgen søndag gælder det topopgøret i 1. division mod HIK Bowling fra Hobro. Det er en kamp, som er af stor betydning for Stenhuset. HIK fører før morgendagens kamp med 4 point foran Stenhuset, og således er det meget vigtigt at hente en sejr.

 

Dagens hold: Heidi, Sascha, Ketty, Randi, Charlotte & Sanne.

Morgendagens hold: Sascha, Janni, Charlotte, Randi, Sanne, Grethe, Ketty.

 

2. hold damer tabte dagens kamp med 4-6. Det samlede nederlag blev på blot 2 kegler, hvilket var meget ærgerligt.

 

En bemærkelsesværdig personlig rekord

Udskriv

I weekenden d. 7.-8. november blev der afviklet DM mix for seniorer i Næstved Bowling Center. Fra Stenhuset deltog en lille håndfuld spillere.

Sascha Wedel satte i stævnet ny personlig rekord, idet hun i indledende runde scorede hele 1749 på 8 serier - i øvrigt det bedste resultat blandt samtlige deltagende damespillere i indledende runde.

Her er serieforløbet:

Sascha Wedel, Stenhuset Elite/A/B 242 192 206 218 204 238 191 258 1749


Stenhuset ønsker Sascha, som tidligere i karrieret har vundet DM double, stort tillykke med det flotte resultat, som efter indledende runde rakte til en femteplads. Det blev ganske vist ikke til medaljer i mesterskabet, men resultatet er ét blandt mange meget lovende resultater fra Stenhusets spillere i de senere måneder.

 

Sæsonens første træningsaften og medlemsmøde

Udskriv

Husk at sæsonens første træningsaften er i morgen torsdag d. 13. august kl. 20.00. Efter træningen er der medlemsmøde i det store mødelokale kl. 21.15, hvor der bl.a. vil blive orienteret om det økonomiske resultat af karnevalet, samt være mulighed for at få udleveret en karnevals t-shirt (så længe beholdningen rækker).

 

Aalborg Cup uden de store armbevægelser

Udskriv

I uge 32 blev Aalborg Cup afviklet i Løvvang Bowling Center, og det blev uden de store armbevægelser fra Stenhusets side. Stenhuset stillede med to herrehold og et enkelt damehold. Generelt var spillet meget svingende, og turneringen blev primært brugt til at "få sommeren ud af kroppen" og spille vore nye medlemmer ind på holdene. Således var der debut til både Peter Mølgaard og Rasmus Christoffersen (sidstnævnte fik "gendebut" i den hvide trøje).

Aalborg Cup blev vundet af Aalborg Bowling Teams herrer.

Blandt de svingende resultater var der naturligvis lovende takter at få øje på. Kløjer scorede f.eks. en serie på 299 i allerførste serie, mens flere andre spillere i glimt viste, at formen ikke er så langt væk.

Der er nu en måned til turneringsstart. Træning (torsdag) såvel som truptræning (mandag) starter i denne uge.

 

Danske single/double mesterskaber i Løvvang

Udskriv

Der afholdes danske mesterskaber for single og double i Løvvang i den kommende forlængede weekend (fredag er bededag).

Der blev allerede tyvstartet med en indledende start i går søndag, og resultaterne herfra kan ses på mesterskabernes hjemmeside, hvor du også kan finde indbydelsen til stævnet.

Følgende spillere fra Stenhuset deltager i mesterskabet:

Fredag 8/5 kl. 13.00: Randi B. Christensen
Lørdag 9/5 kl. 9.00: Heidi Madsen, Bjørn Saksager Jensen, Andreas Ydesen, Jan Petersen og Lars Høberg
Lørdag 9/5 kl. 13.00: Stine N. Johansen
Lørdag 9/5 kl. 17.00: Henrik Klujeff, Sascha Wedel og Charlotte Bach Madsen

Søndag 10/5 spilles der finaler med start kl. 8.00.

 


Side 2 ud af 4


© Bowlingklubben Stenhuset