Hæderstegn til Per Høberg
Lørdag, 14. marts 2009 21.21
Lars Møller Jensen
Jydsk Bowling Union tildeler efter indstilling hæderstegn i forbindelse med sit årlige ordinære repræsentantskabsmøde. Stenhuset har i år indstillet Per Høberg til Jydsk Bowling Unions Sølvnål, der kan tildeles bowlere der gennem en årrække har ydet en uegennyttig og stor indsats i en klub, region eller union eller i den forløbne sæson har gjort sig positivt bemærket med sit spil. Jydsk Bowling Union har imødekommet indstillingen og tildelt Per sølvnålen. Per havde desværre ikke mulighed for at være til stede ved repræsentantskabsmødet, og vil derfor få sølvnålen overrakt i forbindelse med Stenhusets generalforsamling. Per har gennem en årrække ydet en helt enestående indsats for Stenhuset og dansk bowling. Det er derfor, efter Stenhusets opfattelse, yderst velfortjent at Per får tildelt sølvnålen. Vi ønsker Per tillykke.
Jydsk Bowling Unions repræsentantskabsmøde
Lørdag, 14. marts 2009 19.22
Lars Møller Jensen
Der blev i dag i Viby ved Århus afholdt ordinært repræsentantskabsmøde i Jydsk Bowling Union. Mødet blev indledt med et minuts stilhed til minde om Else K. Larsen. JBU's formand kunne berette at den påtænkte strukturreform i dansk bowling, sandsynligvis ikke når at blive færdig til at kunne vedtages i 2010 som forventet. DBwF's formand supplerede med at der er mange følelser forbundet med ændringer i strukturen, hvilket indebærer at arbejdet tager længere tid end forventet. JBU's formand argumenterede for behovet for at der ansættes yderligere en breddekonsulent i Danmarks Bowling Forbund, idet den nuværende breddekonsulent har flere opgaver end arbejdstiden rækker til. En ny spilleform for landspokalturneringen blev præsenteret, hvor der ikke længere spilles runder, men på hjemmeholdets bane, og hvor lavest rangerende hold har forrang til hjemmebane. Forslaget havde stor tilslutning ved en vejledende afstemning. JBU's seniorleder berettede at medlemstallet fortsat er i tilbagegang, og pegede på at frafaldet bl.a. skyldes at klubberne har svært ved at tage imod nye medlemmer, og få dem godt integreret i klubben. Der er forhåbninger om at breddekonsulenterne kan rådgive om praktiske metoder for klubberne, til bedre at fastholde medlemmer. Karla fik ros for arbejdet med JBU-info og arbejdet med den nye hjemmeside. Det blev oplyst at der er indgivet en protest mod afviklingen af det jyske seniormesterskab. Protesten er til behandling i JBU's disciplinærudvalg, og afgøres efterfølgende af JBU's bestyrelse. Der blev vedtaget et afsnit til JBU's love om klubfusion og klubophør. Der blev vedtaget et forslag om at disciplinærudvalgets afgørelser anonymiseret skal offentliggøres på JBU's hjemmeside. Der blev vedtaget et afsnit til JBU's love om en dommer skal være tilknyttet i forbindelse med turneringskampe, stævner og mesterskaber. Et forslag fremsat af JBU's bestyrelse med krav om ensartet banebehandling, blev diskuteret. Der blev fremført så betydelige problemstillinger i relation til forslaget, at forslagsstilleren trak det tilbage. Det var ikke muligt at finde en kandidat til posten som næstformand. Der opstod dog den pudsige situation at der blev valgt en suppleant, hvorfor denne formodenligt indtræder i næstformandsposten. Poul Erik Larsen stoppede som formand for Licens og registreringsudvalget, samt formand for resultatformidlingsudvalget. Det blev oplyst at opgaven med administration af licens overgår til forbundskontoret. Karla Havn Eriksen og Chresten Møller Nielsen blev genvalgt til posterne som henholdvis medieformand og ansvarlig for resultatformidling Syd.
Aflyst medlemsmøde
Torsdag, 12. marts 2009 23.30
Lars Møller Jensen
Fodboldkampen havde sat sit præg på fremmødet til aftenens træning, hvorfor det blev besluttet at aflyse konkurrence, lotteri og medlemsmøde. Orienteringspunkterne der var planlagt til medlemsmødet var følgende: Formanden for Aalborg Bowlinghals fond havde inviteret Stenhuset til møde mandag d. 2/3 vedrørende nedtagning af pokalskabe. Fondens bestyrelse vil gerne finde en løsning i samarbejde med de involverede klubber. Det blev aftalt at Fonden indenfor 14 dage undersøger muligheden for at opstille skabe ved indgangen nedenfor trappen, samt afklarer forventet omkostning. Stenhuset har meddelt at vi er godt tilfreds med det eksisterende skab og dets placering, og at vi er indstillet på at renovere skabet i muligt omfang. Der har været afholdt repræsentantskabsmøde i Region 1. Lars Høberg afgik som formand, og blev valgt som ny ungdomsleder. Stenhuset påpegede at turneringsplanlægningen for ungdom pulje 2 efter vores opfattelse er uhensigtsmæssig for vore ungdomsspillere, og i øvrigt også i strid med proportionerne. Der afholdes Stenhusets ordinære generalforsamling tirsdag d. 24. marts kl. 19.00 i Løvvang Bowling Center. Der er udsendt dagsorden, beretninger, regnskab og budgetforslag til alle medlemmer, jf. lovene. Stenhuset deltager igen i år i forbindelse med Karneval i Aalborg. Karnevalslørdagen er i år d. 23. maj. Alle medlemmer opfordres til at reservere dagen, og gerne spørge familie og venner om de vil hjælpe til med arbejdet. Der udsendes nærmere information inden længe. Der afholdes i år hyttetur fra fredag d. 26. juni til søndag d. 28. juni. Hytten ligger i nærheden af Nibe. Der udsendes senere invitation og flere informationer, men reserver allerede nu week-enden, der er første week-end i skolernes sommerferie. Hytteturen plejer at være en rigtig god oplevelse, og er både for senior, ungdom og familie. Der afholdes klubmesterskab efter sommerferien, onsdag d. 26. august kl. 17.00. Ligesom sidste år afholdes mesterskabet samtidigt for både senior og ungdom, og efterfølgende holder vi præmieoverrækkelse og almindelig hygge med ristede pølser på Husflidskolen på Gammel Kongevej i Nørre Uttrup. Der afholdes ordinært repræsentantskabsmøde i Jydsk Bowling Union på lørdag d. 14. marts i Viby ved Århus. Stenhuset er repræsenteret med formanden som delegeret fra Region 1. Aalborg Kredsen afholder ordinært repræsentantskabsmøde på mandag d. 16. marts kl. 19.00 i Løvvang. Fra Stenhuset deltager Ungdomslederen og Formanden. Aalborg Bowlinghals Fond afholder ordinært repræsentantskabsmøde mandag d. 30. marts kl. 19.00 i Løvvang. Fra Stenhuset deltager Seniorlederen og Formanden. - og til dem som tænker "Hvorfor en fodboldkamp ?", kan jeg oplyse at AaB i aften har spillet på udebane mod Manchester City i UEFA-cuppen, og desværre endte kampen med et ærgerligt 2-0 nederlag.
Stenhuset i finalen i ungdommens landspokalturnering
Lørdag, 7. marts 2009 16.09
Lars Møller Jensen
Der har i dag været spillet landspokalturnering for ungdom i Viby nær Århus. Der var tilmeldt 7 ynglingehold, 6 juniorhold samt 4 puslingehold. Stenhuset var tilmeldt med et hold i alle de tre aldersgrupper. Der var inden rurneringen trukket lod, og i første runde skulle ynglingene møde Puds, og juniorerne møde KBK Kammeraterne. Puslingene sad over i første runde. Både juniorer og ynglinge vandt første runde, og kvalificerede sig dermed til anden runde, hvor lodtrækningen gav følgende modstandere: Puslinge: Stenhuset - Ribe Junior: Stenhuset - Smut Ynglinge: Stenhuset - Grindsted Stenhuset vandt anden runde for puslinge og junior, mens ynglingene desværre tabte. I tredie runde, som også var vestfinalen, var modstanderen hos puslingene Smut, mens modstanderen hos juniorerne var Viking. Vestfinalen blev aldrig rigtigt spændende og Stenhuset vandt begge kampe sikkert. Resultater fra vestfinalen: Puslinge: Stenhuset 1307 (417+404+486) - Smut 1199 (360+416+423) Junior: Stenhuset 1665 (510+571+584) - Viking 1462 (502+511+449) Stenhusets modstandere findes i morgen søndag når øst spiller pokalturnering i Grøndal. Finalerne spilles søndag 19. april i Odense. Samme week-end som der spilles 3. runde/slutspil i landsjunior/landsynglinge turneringen. Stenhuset har senest vundet landspokalturneringen for junior i 2002, og for puslinge i 2000.
Senest opdateret: Lørdag, 7. marts 2009 16.16
Dobbelt bronzemedalje til Stenhuset ved JM
Tirsdag, 3. marts 2009 18.25
Per Høberg
Stenhusets spillere var i weekenden med til at sætte deres tydelige præg på JM for seniorer - et mesterskabet, der mest af alt er blevet omtalt for underlige baneforhold i Bowl'n Fun Kolding. I den første weekend med indledende runder blev der stor set ikke præsteret nævneværdige resultater, mens billedet i den anden weekend pludselig var et helt andet... Hvorom alting er, så vandt Stenhusets Lars Høberg en bronzemedalje i double sammen med Thomas Jørgensen fra Aalborg Bowling Team. Lars spillede med et snit på ca. 203. Derudover vandt Sascha Wedel en flot individuel bronzemedalje. Sascha spillede med 190 i snit såvel i indledende runde som i semifinalen, mens hun i finalen viste endnu større format. Se www.jbwu.dk for detaljerede resultater. Ud over Sascha Wedel deltog også Lars Høberg og Randi B. Christensen i semifinalen, dog uden at slippe gennem nåleøjet til finalen.
Stenhuset triumferede ved JBUs ungdomsstævne
Mandag, 23. februar 2009 21.08
Per Høberg
I weekenden d. 21.-22. februar 2009 afvikledes denne sæsons næstsidste ungdoms-ranking stævne, og det foregik i Vejle. Her førte Stenhusets ungdomsspillere sig frem i sjældent suveræn stil, og det endte med hele tre sejre, da trinfinalerne var afviklet. Rikke N. Johansen satte al modstand til vægs i puslingenes pigerække. Erik K. Møller Jensen vandt sit første rankingstævne, da han sejrede i den utroligt stærke drengerække for juniorer. Og endelig viste Bjørn S. Jensen format og vandt ynglingenes drengerække i flot stil. I de indledende runder var det imidlertid en helt fjerde spiller fra Stenhuset, der leverede et på alle måder imponerende resultat. Lasse V. Thomsen præsterede 1379 på 6 serier, hvilket var stævnet suverænt bedste præstation. Serieforløb: 184 - 279 - 233 - 235 - 192 - 256. Dermed var Lasse sikret adgang til semifinalen, i øvrigt ligesom Bjørn, der med 1268 lige akkurat blev nummer 8. Der var i øvrigt 5 drengespillere, der kom over 1300. Næste spiller på listen hos ynglingene var Andreas Ydesen, der med solide 1160 blev nummer 22. Hos pigerne (ynglinge) var det Randi B. Christensen, der leverede den bedste præstation. I indledende runde præsterede Randi 1156, hvilket rakte til en femteplads. Stenhusets to øvrige deltagere, Heidi B. Madsen og Sabrina Nielsen, nåede ikke semifinalen. I juniorrækken spillede Kim Knudsen endnu et suverænt stævne. Selvom han med 145 kom rigtig skidt fra start nåede han alligevel 1212 på seks serier, hvilket var det bedste resultat i juniorrækken. Erik M. Jensen spillede utroligt stabilt, og blev med 1152 nummer 4. Jesper Jensen var den næste Stenhuset-spiller på listen md en 24 plads. Hos pigerne slap både Stine N. Johansen og Sabina K. Johansen med i finalen. Stine scorede 1067, hvilket rakte til en femteplads. Sabina spillede et rigtig fint stævne og slap lige akkurat med i semifinalen på ottendepladsen (1029). I puslingenes drengerække slap Jeremy Christensen ikke med i semifinalen, mens både Rikke N. Johansen (898) og Mika Guldbæk (837) slap videre i pigerækken på henholdsvis tredje- og sjettepladsen. I semifinalen talte det indledende resultat overhovedet ikke med, og der skulle kun spilles én serie. Således kunne det hele meget hurtigt blive vendt på hovedet - og det blev det i flere rækker:Hos ynglingene gik Bjørn videre med en serie på 216, mens Lasse, trods det fantastiske resultat i indledende runde, røg ud med en serie på 194. Hos pigerne skulle Randi med en strike i 9. rude præstere endnu en strike i 10. rude for at slippe med i finalen. Det klarede hun! Hun lavede 185 og blev tredjebedst. Med 182 var hun blevet slået ud.Hos juniorerne var det Erik, der trak det længste strå for Stenhuset. Med 191 slap han relativt sikkert videre til finalen på fjerdepladsen, men Kim spillede en enkelt skidt serie og blev ekspederet ud. Hos pigerne røg desværre både Stine og Sabina ud på dette tidspunkt.I puslingerækken slap Rikke sikkert videre som nummer ét med en serie på 178. Mika lavede en slot serie på 148 og slap dermed også til finalen. I trinfinalen endte det hos puslingene med et rent Stenhuset-opgør. Mika slog først en pige fra Horsens ud (139-128). Herefter blev også Cathrine Larsen fra NBC ekspederet ud med 157-148. I finalen var det Rikke der trak det længste strå (161-104 og 174-135), Stort tillykke til begge pigerne: Rikke fik en flot sejr, mens Mika fik en meget, meget flot andenplads. I drengefinalen hos juniorerne spillede Erik K. M. Jensen sit livs finale. Først var det Stefan Møller fra Trekanten, der blev slået 236-191. Erik var nu fuld af selvtillid, og havde i den følgende kamp ikke de store problemer med at slå endnu en Trekanten-spiller ud: Jonas Valentin blev slået 183-156. I den sidste serie var modstanderen Victor Gundersen fra NBC. Erik vandt den første serie klart med 202-168, og den anden serie blev en rigtig gyser. Erik blev først færdig, og det stod klart, at modstanderen i 10. rude skulle bruge en double-strike og en 9’er for at vinde. Det lykkedes at lave to strikes, men da det efterfølgende blev til en 6’er vandt Erik 209-207, og finalen var slut! Erik havde vundet! Hos ynglingene blev Randi slået ud på første trin, hvor hun tabte til Camilla Søndberg fra SISU. Med med fjerdepladsen i stævnet og det gode resultat i indledende fik Randi spillet sig så langt op på Rankinglisten, at hun p.t. ligger til at kvalificere sig til finalen i juni. I drengerækken viste Bjørn sit store format i finalen. Først slog han i en KANONKAMP Morten Nielsen fra Trekanten med 279-256. Fantastisk resultat. Efterfølgende blev også landsholdskollegaen Anders Lousdal slået med 246-216, og til slut var det Carsten W. Hansen fra Grindsted, der måtte se sig slået i to serier: 213-196 og 216-199. Dermed blev der sat punktum for et fantastisk stævne for Stenhuset. Det mest glædelige var, at så mange spillere præsterede særdeles flotte resultater. Se alle resultater fra finalerne på http://www.reg4.dk/R4_dokumenter_op/jbu_ung_resultater_finale.pdfStort tillykke med de mange flotte resultater.
Senest opdateret: Mandag, 23. februar 2009 21.10
Heidi Bach Madsen til UEM i Malmö
Onsdag, 18. februar 2009 14.31
Per Høberg
Landstræner for pigelandsholdet, Michael Bai Ernst, har netop udtaget de fire pigespillere, som skal repræsentere Danmark og DBwF ved ungdommens Europamesterskaber i den sydsvenske by Malmö. Stenhusets Heidi Bach Madsen fik genvalg til truppen. Hun var også i truppen til sidste års UEM i Helsinki, hvor hun gjorde en rigtig god figur. Derimod blev der ikke plads til Stenhusets Stine N. Johansen og Randi B. Christensen i denne omgang. Der var 12 piger i bruttotruppen, og landstrænerens fire udvalgte er: Pernille Kristensen, BK Viborg Malene Køhler, BK Viborg Heidi Bach Madsen, Stenhuset Camilla Søndberg, SISU UEM afvikles i påskeugen, og der vil naturligvis være rig mulighed for at følge med i landsholdets bedrifter her på siden, samt på www.spilbowling.dk og www.swebowl.se Stenhuset ønsker Heidi B. Madsen hjertelig tillykke med udtagelsen og god vind i Malmö. 
Senest opdateret: Onsdag, 18. februar 2009 18.10
Stenhuset fik tre individuelle jyske mestre for ungdom
Søndag, 1. februar 2009 16.40
Per Høberg

I weekenden d. 31. januar - 1. februar 2009 blev de jyske ungdomsmesterskaber afviklet i Løvvang Bowling Center. Det var naturligvis et mesterskab, som stod i skyggen af Else K. Larsens pludselige død fredag d. 30. januar, men samtidig et mesterskab, som skulle afvikles i Elses ånd. Det må man sige, at det blev. Der blev vist masser af flot bowling, og både gennem indsamling og fælles stilhed markerede Jyllands ungdomsspillere, at de var dybt berørte over tabet af Else, som i årtier har udøvet ledergerning for ungdommen. Stenhusets spillere var i særdeleshed opsatte på at levere en bowlingpræstation til Elses ære, og det blev til hele tre individuelle jyske mesterskaber, 3 guldmedaljer i doubledisciplinen og adskillige medaljer i øvrigt. Lad os begynde med puslingene. Hos pigerne var Rikke Nørgaard Johansen intet mindre end suveræn. Efter indledende runde, hvor hun scorede 1053, lå hun suverænt nummer 1, og efter 1073 i finalen blev forspringet blot udbygget. I trinfinalen trådte hun ind på sidste trin, hvor hun i to serier slog Mette Hald fra Stars and Strikes Horsens med seriescorerne 196-117 og 194-152. I puslingenes trinfinale deltog også Mika Guldbæk, men hun måtte allerede på finalens første trin bøje sig for netop Mette Hald (108-141). Mika fik ved medaljeceremonien en rose for sin flotte fjerdeplads. Hos drengene havde Stenhuset to spillere, nemlig Jeremy Christensen og Daniel G. Nielsen, med i semifinalen. For Jeremy blev det lige ved og næsten - efter 935 i indledende runde rakte 895 i semifinalen lige akkurat ikke til en plads i trinfinalen - Jeremy blev nummer 5. Daniel sluttede på 12. pladsen. Hos juniorerne gjorde Stine N. Johansen sin søster kunsten efter, og vandt i suveræn stil det jyske mesterskab. Efter indledende runde, hvor Stine scorede 1029 kegler, lå hun nummer fire, men i semifinalen strøg hun, i kraft af en fremragende præstation, op på førstepladsen. Det blev til 1211 i semifinalen, og dermed skabte hun et hul på blot tre kegler ned til nummer 2. I trinfinalen trådte Stine således ind på 3. trin, og her slog hun på 2 serier Pernille Rasmussen fra Stars and Strikes med seriescorerne 192-157 og 182-155. I drengerækken førte Stenhuset sig rigtig frem. Vi havde tre drengespilere med i semifinalerne. Efter 1004 i indledende runde og 1073 i semifinalen sikrede Jesper S. Jensen sig en flot sjetteplads i mesterskabet. De to øvrige spillere, Erik K.M. Jensen og Kim Knudsen, slap imidlertid igennem til trinfinalen. Efter 1040 i indledende runde og 1141 i semifinalen lå Erik nummer 3 inden trinfinalen, mens Kim med 1148 i indledende og 1167 i semifinalen var en suveræn nummer ét. I trinfinalen lagde Erik ud med at slå Trekantens Oliver Hansen i en spændende kamp, som sluttede 192-175. Herefter måtte Erik bøje sig for Lasse Kristensen fra Grindsted BK, der vandt så klart som 200-130. Men heldigvis formåede Kim efterfølgende at slå Lasse Kristensen, omend der skulle tre spændende serier til. Den første serie, som ikke var særligt velspillet, vandt Kim 164-133, mens Lasse vandt den næste 180-176. I sidste serie satte Kim trumf på og vandt fortjent 198-172. Dermed kan Kim Knudsen kalde sig jydsk mester 2009. Hos ynglingene slap Heidi Bach Madsen lige akkurat med i pigernes semifinale efter 1034 og en syvendeplads i indledende runde. I semifinalen viste Heidi pludselig helt andre takter og spillede sig med flotte 1195 op på fjerdepladsen. I trinfinalen spillede Heidi sig ind i medaljerækkerne ved først at slå Pernille Bøgehave fra KBK/Kammeraterne med 192-154, men derefter måtte hun bøje sig for den senere guldvinder, Pernille Kristensen fra BK Viborg. Heidi tabte 170-189. I drengenes trinfinale havde Stenhuset ingen deltagere, men Lasse Thomsen gjorde en god figur i stævnet, hvor han scorede 1214 i indledende runde og 1183 i semifinalen. Dermed sluttede han som nummer 5. Også Bjørn S. Jensen og Kevin Magnussen var i semifinalen, og sluttede som hhv. nummer 7 og 9. Bjørn scorede hhv. 1140 og 1160, mens Kevin scorede 1178 og 1087. I doubledisciplinen var der masser af medaljer til Stenhuset. I puslingerækken blev Rikke N. Johansen jydsk mester sammen med Cecilie Simonsen fra Ribe. Sølvet gik til Mika Guldbæk og Emma K.M. Jensen, mens bronzen gik til Laura Strauss og hendes makker, Mette Hald fra Stars and Strikes. Hos drengene blev Jeremy Christensen jydsk mester i double sammen med Marcus Bergendorff fra Viking. I juniorrækken kunne Stine N. Johansen supplere sin individuelle guldmedalje med en sølvmedalje i double, som hun vandt sammen med Maria F. Pedersen fra Grindsted BK. I drengerækken sikrede Kim Knudsen sig et dobbelt jydsk mesterskab, idet han vandt guld i double sammen med Mikkel Mathias Christensen fra BK Viborg. Hos ynglingene var der også dejlige medaljer til Stenhuset. I pigerækken vandt Randi B. Christensen, som individuelt måtte nøjes med niendepladsen, sølvmedalje sammen med Nadia G. Jepsen fra Ribe. Heidi B. Madsen vandt sammen med Rikke Frost fra Enghaven en bronzemedalje. Endelig var der i drengerkken sølv til Lasse Thomsen, som spillede sammen med Mads Hedegaard fra ST. Dermed blev der sat punktum for et jydsk mesterskab, hvor Stenhusets spillere gjorde deres ypperste for at levere en flot bowlingpræstation til ære for Else K. Larsen. Stenhuset ønsker alle de mange medaljetagere et stort tillykke.
Senest opdateret: Søndag, 1. februar 2009 16.58
Dødsfald
Fredag, 30. januar 2009 19.00
Bestyrelsen
Det er med stor sorg, at Bowlingklubben Stenhuset fredag d. 30. januar 2009 har modtaget meddelelse om, at vort mange årige medlem Else K. Larsen pludseligt er død. Else havde et bankende hjerte for bowlingsporten og har gennem årene været aktiv spiller såvel som leder for ungdommen på stort set alle niveauer. Til det sidste var Else et særdeles aktivt medlem af Stenhusets ungdomsudvalg, ligesom hun med stor dygtighed og virkelyst bestred posten som ungdomsleder i Jydsk Bowling Union og medlem af ungdomsudvalget i Danmarks Bowling Forbund. Else var afholdt og respekteret blandt bowlingvenner, både i Stenhuset såvel som i hele bowlingdanmark. Hendes væremåde, hendes kærlighed til sporten og til sine medmennesker og hendes store, uegennyttige engagement i dansk ungdomsbowling vil blive savnet. I Stenhuset vil vi til evig tid huske Else K. Larsen med stolthed og glæde over alt det, hun igennem årtier har betydet for vores klub. Dette lader sig næppe udtrykke med ord. Vore varme tanker går til Elses mand Birger og den øvrige familie, der nu skal leve med et stort savn. Æret være Else K. Larsens minde.
Rikke sejrede i sløjt ungdomsstævne i Rødovre
Tirsdag, 27. januar 2009 09.05
Per Høberg
Der var meget langt mellem snapsene under KBUs ungdomsstævne i weekenden d. 24.-25. januar i Rødovre. Dermed ikke sagt, at det var en dårlig tur, for Stenhusets spillere er heldigvis fantastisk gode til at hygge sig i hinandens selskab, når vi er på stævneture, men resultatmæssigt var der ikke meget at råbe hurra for. I indledende runde scorede Rikke N. Johansen 1040 kegler, hvilket ikke alene rakte til en suveræn førsteplads i puslingerækken - det rakte såmånd også til at være det næstbedste resultat blandt Stenhuset 15 deltagende spillere. Hun blev kun overgået af storesøster Stine N. Johansen, som med 1056 spillede sig til finalen i juniorernes pigerække (som nummer 1). I den indledende række (med handicap) blev det dog ikke til en præmieplacering. I juniorernes drengerække blev Kim Knudesen den bedst placerede spiller fra Stenhuset på 12. pladsen, mens vi hos ynglingene skulle helt ned på 28. pladsen for at finde den bedste Stenhuset spiller, som var Bjørn med 1011. Hos pigerne (ynglinge) slap Heidi i finalen, idet 1045 rakte til en femteplads. Rækken blev vundet på 1087. I finalerne spilledes der 5 cuts hos puslingene og 7 cuts i de øvrige rækker. Det betyder, at alle de 6/8 kvalificerede spiller spiller en serie, hvorefter den laveste score udgår. Herefter spilles en ny serie, hvorefter den laveste udgår o.s.v. Rikke N. Johansen gik hele vejen i puslingenes finale, og var på intet tidspunkt i nærheden af at udgå. Serieforløbet: 174, 190, 164, 211 og 203 vidner om Rikkes meget store potentiale i øjeblikket. Stort tillykke med sejren!!! Stine N. Johansen nåede hele vejen til syvende og sidste cut, men det holdt hårdt. Allerede i 1. cut var hun tæt på at lade livet med en serie på 129, men to spillerede præsterede serier på 128 og 126, og dermed var Stine reddet. I de efterfølgende serier spillede Stine fornuftigt og så modstanderne falde fra én for én. Men i allersidste kamp måtte hun bøje sig for Mette Andersen fra BK Viborg, der scorede 202 mod 155 til Stine. Dermed blev Stine nummer 2 hos junior piger, men fører fortsat Ungdoms-Ranking turneringen og er dermed p.t. Danmarks bedste juniorspiller (vurderet ud fra sæsonens hidtidige seks rankingstævner). I ynglingerækken kørte det desværre ikke for Heidi, der måtte overgive sig på 3. cut. Dermed blev hun nummer 6 i yngligerækken. Resultatlisten fra stævnet kan findes på www.kbu.dk. Stenhuset retter tak til turens ledere, Bruno og Henriette, som melder om en rigtig god tur i Rødovre.
|