stenhuset.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Nyheder
Alle nyheder


Semifinalen blev endestation for Sascha og Lasse

Udskriv

Sascha og Lasse kom desværre ikke videre til finalen i forbundsmesterskabet i trio.

Sascha sluttede på 5. pladsen, 53 kegler fra den 4. plads som gav adgang til finalespillet. Lasse sluttede på 10. pladsen næsten 350 kegler fra finalepladsen.

Lasse scorede samlet 2075 individuelt på de 10 serier, og dermed pænt over 200 i snit.

Se alle detaljerne på Danmarks Bowling Forbunds mesterskabshjemmeside.

 

To spillere fra Stenhuset videre til semifinalerne

Udskriv

Indledende runde i forbundsmesterskabet i 3-mandshold er i dag lørdag afviklet i Bryggens Bowling Center for damerne og World Cup halllen i Rødovre for herrerne.

Stenhuset var repræsenteret af 5 herrespillere og 5 damespillere. De 12 bedste herrehold og de 8 bedste damehold går videre til semifinalerne der spilles i morgen søndag i Bryggens Bowling Center.

I semifinalerne deltager fra Stenhuset Sascha Wedel der sammen med Lotte Jeppesen, BK Viborg og Lotte Houbo Pedersen, Five o'Clock ligger på 3. pladsen i damerækken med 3497 kegler, og Lasse Thomsen der sammen med Frederik E. H. Hedegaard, Beach-Bowl og Mads F. Hedegaard, ST ligger på 3. pladsen i herrerækken med 3936 kegler.

Hos damerne udenfor semifinalen sluttede Randi B. Christensen på 14. pladsen, og det rene Stenhuset hold med Stine Nørgaard Johansen, Heidi Bach Madsen og Charlotte Bach Madsen på 19. pladsen. Hos herrerne udenfor semifinalen sluttede Bjørn S. Jensen på 16. pladsen med individuelt flotte 1254, Lars Høberg og Henrik Klujeff på 31. pladsen, og Andreas Ydesen på 39. pladsen.

Sascha og Lasse ønskes held og lykke med semifinalen og forhåbentligt finalen hvor de fire bedste hold efter semifinalen kvalificerer sig. Det indledende resultat føres med videre til semifinalen. I finalen startes fra scratch, og der spilles matchplay med bonuspoint.

Individuelle resultater for Stenhusets spillere:

Sascha 1132
Charlotte 1104
Randi 1103
Heidi 1021
Stine 948

Lasse 1292
Bjørn 1254
Kløjer 1147
Andreas 1122
Lars 1076

Se alle resultaterne her som PDF dokumenter: Damer Herrer

Senest opdateret: Lørdag, 17. januar 2009 23.18
 

Yderligere to spillere fra Stenhuset er landsholdsaktuelle

Udskriv

Knap var vi kommet ind i det nye år, før vi modtog nyheden om, at yderligere to spillere fra Stenhuset er landsholdsaktuelle med mulighed for at blive indlemmet i bruttotrupperne.

Sascha Wedel (18 år), der har været på ungdomslandsholdet i 3 år og bl.a. kan skrive deltagelse i Ungdoms-EM på sit CV er af landstræner Christer Backe blevet inviteret til at deltage i næstkommende bruttolandsholdssamling for damerne. Dermed kommer hun i selskab med Danmarks absolutte bowlingelite, som bl.a. tæller Britt Brøndsted, Mai Ginge Jensen & Kamilla Kjeldsen. Samlingen kommer til at foregå i februar måned i Glostrup. Sascha er naturligvis glad og stolt over at have fået muligheden, og Stenhuset ønsker hende al mulig held og lykke med de meget spændende udfordringer, der nu ligger forude. Det er bestemt ikke hverdagskost, at en seniorspiller i Stenhuset bliver landsholdsaktuel :-)

På ungdomsfronten er Randi B. Christensen af landstræner Michael Bai Ernst blevet inviteret til at deltage i næstkommende landsholdssamling for piger, som afvikles i februar måned i Hobro. Ungdomslandsholdene skal deltage i UEM i Malmø i påsken (april 2009), og i den forbindelse skal der udtages hold bestående af 4 piger og 4 drenge (nettotrupperne). Udover Randi B. Christensen kæmper i forvejen Stenhusets Heidi B. Madsen & Stine N. Johansen om landstrænerens gunst, ligesom Lasse V. Thomsen og Bjørn S. Jensen gør det hos drengene. Vi ønsker alle vore spillere held og lykke med deres kommende stævner og kampe og krydser naturligvis fingre for, at det lykkes dem at blive udtaget til UEM.

Senest opdateret: Tirsdag, 13. januar 2009 23.23
 

Sponsoraftale med SIFA

Udskriv

Stenhuset har indgået en sponsoraftale med SIFA (Samvirkende IdrætsForeninger - Aalborg) om en profileringskampagne for SIFA's TV-bingo. Aftalen indebærer bl.a. at der vises en banner reklame for TV-bingo på vores hjemmeside. Aftalen gælder indtil videre for 2009.

 

Flotte resultater af Stenhusets spillere i Viborg

Udskriv

Søndag d. 28. december 2008 var Stenhusets spillere på sæsonens sidste opgave, da vi traditionen tro fyldte en bus og deltog i Viborgkredsens julestævne. Der var i alt 27 spillere fra Stenhuset til start i stævnet, hvilket vi opfatter som meget flot. Det er en dejlig tradtition!

Resultaterne udeblev da heller ikke. Lad os begynde med ungdom: Her snuppede Stenhuset både første- og andenpladsen i juniorrækken, hvor Kim Knudsen blev nummer 1 med flotte 1188 i rene kegler. Han var dog stærkt forfulgt af Erik K. M. Jensen, som scorede 1158 i rene kegler (1176 inkl handicap).

I puslingerækken vandt Markus Bergendorff fra Viking, men så stod der Stenhuset på de efterfølgende tre placeringer. Rikke N. Johansen blev nummer 2 med 638 (4 serier). Daniel G. Nielsen, som spillede rigtig fint i stævnet, blev nummer 3 med 611, mens Mika Guldbæk med 591 blev nummer 4.

I damerækkerne var der ikke de store præmier at hente. Sascha blev med 1201 nummer 5 i Dame E/A rækken, hvilket man ikke skal kimse af. Susanne Knudsen blev nummer 4 i B-rækken med 1078, og Kirsten Larsen snuppede 7. pladsen i C-rækken.

I herrerækken var der især ét resultat, der skinnede igennem. Lars Høberg satte med 1383 det meste af den danske bowlingelite til vægs, men da stævnet var slut rakte det desværre "kun" til en andenplads i herrernes E/A række, idet han blev overgået af Lars "Mallo" Nielsen. Torben Lindstrøm med 1294 nummer 6 i samme række. Bastian Jensen spillede sig med 1153 frem til en 4. plads i C-rækken, og i herrernes par-konkurrence blev Lars Høberg og Henrik Klujeff nummer 2 med 2630.

Tak for en hyggelig tur til Viborg - så er der kun tilbage at sige: GODT NYTÅR.

 

Rikke Johansen slår en hel stribe danske rekorder

Udskriv

Stenhusets Rikke Nørgaard Johansen har i december slået ikke færre end ti danske reforder for puslinge piger - en præstation, der er helt unik, og som vidner om Rikkes meget store talent. Nogle af rekorderne var næsten 25 år gamle. Resultaterne blev præsteret under turneringsrunde i pulje 1 ungdom d. 14/12 2008 i Løvvang, samt under Stenhusets julestævne d. 26/12 2008. Rikke er nu indehaver af stort set samtlige danske rekorder for puslinge piger individuelt, i såvel europæisk som amerikansk spillemåde. Se blot her:

(I parantes er angivet den gamle rekord, den gamle rekordholder og datoen for denne)

Puslinge piger, Europæisk spillemåde:

2 serier: Rikke N. Johansen, 26/12 2008  422  (Gammel rekord: 403 - Malene Nielsen, LBC, 15/5 1983)

3 serier: Rikke N. Johansen, 26/12 2008  627  (Gammel rekord: 582 - Rikke Johansen, Stenhuset, 02/6 2007)

4 serier: Rikke N. Johansen, 26/12 2008  829  (Gammel rekord: 741 - Anette Nielsen, LBC, 10/5 1987)

5 serier: Rikke N. Johansen, 26/12 2008  1015 (Gammel rekord: 866 - Gitte Gammelgaard, Samson, 07/5 1982)

6 serier: Rikke N. Johansen, 26/12 2008  1211 (Gammel rekord: 1040 - Gitte Gammelgaard, Samson, 07/5 1082)

Puslinge piger, Amerikansk spillemåde

2 serier: Rikke N. Johansen, 14/12 2008  431  (Gammel rekord: 402 - Anne L. Gales, Sporvejene, 02/12 2001)

3 serier: Rikke N. Johansen, 14/12 2008  645  (Gammel rekord: 598 - Lea Sambleben, GBK, 24/5 1986)

4 serier: Rikke N. Johansen, 14/12 2008  835  (Gammel rekord: 764 - Anne L. Gales, Sporvejene, 02/12 2001)

5 serier: Rikke N. Johansen, 14/12 2008  985 (Gammel rekord: 927 - Signe Jørgensen, Nakskov BK, 04/11 2007)

6 serier: Rikke N. Johansen, 14/12 2008  1158 (Gammel rekord: 1132 - Signe Jørgensen, Nakskov BK, 04/11 2007)

 

Stenhuset ønsker Rikke et stort tillykke med to meget flotte præstationer. Rikke har vist, at hun kan spille fremragende bowling både på hold og i et individuelt stævne. Mon ikke der vil gå rigtig mange år, før disse rekorder bliver slået?

Senest opdateret: Fredag, 26. december 2008 13.01
 

Masser af medaljer til Stenhuset ved JM Mix ungdom

Udskriv

Bowlinghallen Viborg lagde i weekenden d. 6.-7. december 2008 baner til de jyske ungdomsmesterskaber i bowling. Det blev en meget stor succes for Stenhuset. Hele 9 medaljer blev det til - fire til vores dygtige puslinge, fire til juniorerne og en enkelt til ynglingene.

Mesterskabet blev sat i gang lStine & Rikke Johansenørdag, hvor ynglingene afviklede såvel indledende runder som finaler. Her stillede Stenhusets Heidi Bach Madsen op sammen med Lasse Scherlund fra Grindsted BK, og det kom der medaljer ud af. I indledende runde præsterede de to spillere 2373, hvilket rakte til en tredjeplads og dermed adgang til trinfinalen. I trinfinalerne skulle Heidi og Lasse først møde Pernille Bøgehave og Morten Rasmussen fra KBK/Kammeraterne, og denne kamp blev vundet i flot stil (416-367). Heidi præsterede en serie på 202. På næste finaletrin var modstanderne Anders Lousdal (BK Skive) og Pernille Kristensen (BK Viborg), og dette blev desværre endestationen for Heidi og Lasse, som tabte 357-434. Pernille og Anders blev senere jyske mestre. Heidi og Anders vandt således bronzemedaljer.

Bjørn S. Jensen blev nummer 5 i ynglingerækken sammen med sin makker, Maria B. Jensen fra HIk Hobro, mens Randi B. Christensen & Kevin Magnussen blev nummer 7.

Søndag var der mange flere medaljer til Stenhuset. I puslingerækken slap hele fire Stenhuset spillere med i trinfinalen. Med 1957 kegler førte Rikke N. Johansen og hendes makker, Nichlas Christensen fra Trekanten-KIF, suverænt efter indledende runde. Med flotte 1724 tog Stenhusets Emma K. M. Jensen og Jeremy A. Christensen sig af andenpladsen, mens Mika Guldbæk sammen med Patrik Sørensen fra KBK/Kammeraterne blev nummer fire.  

I trinfinalen lagde Mika og Patrik ud med at slå et par fra Skive/Ribe med 264-234. Herefter kom de ud i en spændende kamp mod Emma og Jeremy, som sidstnævnte vandt med 281-258. I den endelige finale om guldmedaljerne på trin 3 vandt Jeremy og Emma den første serie med 303-296 over Rikke og Nichlas, og i anden serie var de uhyggeligt tæt på at sikre sig guldet. Men det lykkedes for Rikke og Nichlas at vinde serien med den snævrest mulige margin (294-293). I den sidste serie vandt Rikke og Nichlas 304-264 og sikrede sig dermed guldet. Emma og Jeremy fik flotte sølvmedaljer, og Mika fuldendte Stenhusets flotte præstation med en bronzemedalje.

I juniorrækken viste Kim Knudsen sit store talent, da han sammen med sin makker Maria Pedersen fra Grindsted lagde sig i spidsen efter indlednede runde. De to spillere scorede 2176 (heraf 1111 til Kim). Dette var præcis otte kegler bedre end Stine N. Johansen og hendes makker Oliver Hansen fra Trekanten-KIF. Stine scorede 1112 kegler af parrets 2168. På fjerdepladsen sluttede Erik K.M. Jensen og Line Marcussen, der spillede et rigtig godt mesterskab. Erik scorede formidable 1168 mod 930 til Line, og dermed sikrede de sig adgang til trinfinalen. På syvendepladsen i indledende runde sluttede Sabina K. Johansen sammen med sin makker fra Kolding. Også Jesper Jensen og Line Jønsson deltog i rækken.

I trinfinalen skulle Erik og Line forsøge at spille sig ind i medaljerækkerne, hvilket krævede en sejr i kampen mod Eisabeth L. Larsen fra HIK Hobro og Mikkel M. Kristensen fra BK Viborg. Dette lykkedes, idet Stenhuset-parret vandt så klart som 336-256. I næste kamp måtte Erik og Line dog bøje sig for Stine og Oliver, som vandt 373-333. Finalen om guldmedaljerne blev ikke så spændende, som man kunne have håbet. Stine og Oliver vandt i 2 serier (372-294 og 346-309). Dermed kan Stine N. Johansen kalde sig jysk mester - i øvrigt ligesom sin lillesøster Rikke.

Dermed blev der sat punktum for en jysk mesterskab med nordjysk Stenhuset-dominans. Bestyrelsen og ungdomsudvalget ønsker alle medaljetagerne hjerteligt tillykke med de fornemme resultater!

 

Senest opdateret: Mandag, 8. december 2008 12.59
 

STs Ungdomsstævne uden de store armbevægelser fra Stenhuset

Udskriv

STs Ungdomsstævne i Viborg blev i denne weekend afviklet, og som sædvanlig med flot deltagelse fra Stenhuset. Resultaterne blev dog for en gangs skyld ikke de helt store - kun ganske få spillere sikrede sig adgang til finalespillet. 

Bjørn S. Jensen sikrede sig med 1141 efter en periode med svingende resultater afgang til knock-out finalen, hvor han gjorde en ganske udmærket figur. I drengenes finale, hvortil de 16 bedste drenge kvalificerede sig, klarede Bjørn sig gennem første cut efter en sejr på 204-161 over Michael Søvsø fra HUK 96. Andreas Ydesen, der også var med i finalen, tabte i første cut klart til Lasse Scherlund (147-264). 2. Cut blev desværre endestationen for Bjørn, der tabte 183-210 til STs Lasse Olsen.

Til pigernes finale kvalificerede sig kun Heidi B. Madsen blandt de otte deltagere - og efter en god indledende runde (1112) var hun ikke helt vågen i finalen, hvor hun tabte klart (141-196) til Pernille Kristensen fra BK Viborg. Pernille kom senere hele vejen til den endelige finale, hvor hun tabte til en storspillende Camilla Søndberg (SISU pigen præsterede 228 og 259 i finalen, hvilket fortjener stor respekt - tillykke fra Stenhuset).

Heller ikke i puslingenes finale blev det den helt store dag for Stenhuset. Rikke N. Johansen var eneste deltager i den hvide trøje, og hun tabte i første cut 179-214 til Marcus Bergendorff fra Viking.

Alle resultaterne fra stævnet kan ses på www.st-bowling.dk 

 

Stenhuset og finanskrisen

Udskriv
Stenhusets medlemmer behøver ikke være bekymrede for at bowlingklubben Stenhuset bliver økonomisk berørt af finanskrisen og de relaterede problemer. Stenhuset har alle midler placeret på en indlånskonto i Nørresundby Bank, og har ingen investeringer i værdipapirer eller lignende. Nørresundby Bank har tilsluttet sig statsgarantiordningen, og dermed er hele Stenhusets indestående i Nørresundby Bank garanteret af den danske stat indtil 30. september 2010.
 

Sascha blev nr. 9 i DM mix

Udskriv
Semifinalen i DM mix er nu spillet og Sascha Wedel sluttede på en 9. plads sammen med sin makker Paul Hutchinson fra Thor 94. Der var 257 kegler op til den finalegivende 4. plads.
 


Side 7 ud af 9


© Bowlingklubben Stenhuset