stenhuset.dk

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Forside Ungdomsafdelingen Kampreferater Stenhuset på førstepladsen i Nordjyllands bedste ungdomsrække

Stenhuset på førstepladsen i Nordjyllands bedste ungdomsrække

Udskriv

Lørdag d. 10. januar havde Stenhusets hold hjemmebane i pulje 1 ungdom - og der var sandelig noget at følge op på. I sidste runde fik 3. holdet nemlig maximumpoint og spillede sig dermed op på andenpladsen, á point med BK Skawbo på førstepladsen. Også fjerdeholdet fik skrabet point sammen ved den lejlighed, og i dag skulle holdene så forsøge at gentage succesen.

Der er otte hold i regionens bedste ungdomsrække, og dermed består en kamprunde af hele syv kampe. Lad det blot være sagt med det samme: Det var en stolt ungdomsleder, der var tilskuer til en del af dagens runde. Tredjeholdet bestod af Rikke, Jesper og Kevin, og de tre spillere gjorde det ganske enkelt fremragende. Samtlige syv kampe blev vundet, og flere kampe blev vundet suverænt. I topkampen mod BK Skawbo nåede holdet næsten 200 i gennemsnit, og i den efterfølgende kamp mod Brønderslev BK blev en skidt start med flere missere fulgt op af en double til Jesper, en tripple til Kevin og en 4-bagger til Rikke. Så var sejren også hjemme i den kamp.

Men der var meget mere at glæde sig over denne lørdag i Løvvang Bowling Center. Stenhusets fjerdehold spillede nemlig deres bedste runde i denne sæson, og det var imponerende flot bowling, der blev præsteret. Holdet bestod af Jeremy, Mika, Line M og Simon. Det lykkedes f.eks. for holdet at slå BK Skawbo i en serie, hvor Jeremy lavede 194. Også Mika spillede en rigtig flot kamprunde - i førnævnte kamp mod Skawbo præsterede hun således 4/5 strikes i de første 5 ruder. I alt lykkedes det for holdet at vinde 4/7 kampe, og dermed skrabe 8 point sammen. Det var meget, meget flot.

Tak til holdlederne Susanne og Bjørn, som bidrog med masser af godt humør. Det bliver spændende, om holdene kan gøre det lige så godt i næste spillerunde.

 


© Bowlingklubben Stenhuset