Succes for Stenhuset i jysk/fynsk turnering

Efter en generelt sløv sæsonstart er Stenhusets seniorhold for alvor ved at finde melodien. En række gode præstationer på det seneste blev kronet med en flot søndag, hvor samtlige fire hold sikrede sig videre avancement i Jysk / fynsk Turnering.

Begge damehold var en tur i Brønderslev. Førsteholdet (Lone, Maria, Randi og Emma) vandt i suveræn stil samtlige seks kampe, og gik videre som nummer 1. Topscorer blev Randi med 1515 kegler på 7 serier. Damernes andethold (Line, Carina, Anne og Tove) vandt 5/7 kampe og gik sikkert videre som nummer 3. Topscorer blev Line med 1257 (7)

I Hobro høstede herrernes 1. hold 6/10 point, hvilket lige akkurat rakte til videre avancement. Topscorer blev Stefan med 961 på 5 serier. Herrernes 2. hold lagde ud med et nederlag på Hjørring BC, men efterfølgende hentede holdet fire sejre på stribe i Frederikshavn Bowling Center og gik dermed videre. Martin Rosenkvist blev topscorer med 889 (5).

Status: Samtlige fire hold klar til 2. runde. Stærkt gået. Samtlige resultater kan ses på bowlingportalen eller på Stenhusets facebookside.

MVH

Per

 

 

Template Design Ext-joom.com