Flere Stenhuset medaljer ved FBM ungdom 2023

Løvvang Bowling Center lagde i weekenden d. 11.-12. marts 2023 baner til forbundsmesterskaberne (FBM) for ungdom, dvs. det danske ungdomsmesterskab. Det blev en stor succes for Stenhuset

Lad os smutte en tur igennem aldersklasserne for at se, hvordan det gik for Stenhusets spillere.

I rækken for MIKROPUSLINGE vandt Jeppe Elias Høberg bronze i double sammen med Toke Olander fra Sydjysk Bowling Team. Jeppe scorede 372 kegler på 4 serier, hvilket rakte til en individuel fjerdeplads. Thor Schormann Fiedel og Joachim Erik Høberg sluttede på fjerdepladsen i double, 8 kegler efter Jeppe og Toke. 

I PUSLINGErækken sluttede Adam Myrup Lund Hedegaard og Lukas Erik Nielsen på hhv. 2. og 3. pladsen efter indledende runde. Med til sammen 1802 blev de DANSKE MESTRE i double og fik en flot guldmedalje hængt om halsen :-)
Efter søndagens kvartfinale havde Lukas Erik spillet sig op på førstepladsen, mens Adam holdt fast i tredjepladsen. Lukas Erik sluttede kvartfinalen med en serie på 210 og nåede flotte 1053 i kvartfinalen. 
I semifinalerne havde Stenhuset-drengene ikke heldet med sig. Lukas Erik tabte samlet 299-303 til Magnus Splid Nielsen fra BK Viborg, mens Adam tabte 264-286 til Magnus Krog fra S.A.S København. Dermed fik begge drenge individuelt bronze

I JUNIORRÆKKEN sikrede Julie Guldbæk sig en flot sølvmedalje i double i pigerækken sammen med Laura G. Thomsen fra Sydjysk Bowling Team. Samtidig gik hun videre til kvartfinalen på en individuel tredjeplads (972 kegler). Fjerdepladsen sluppede Mathilde Gørler med 900 point.
I kvartfinalen forsvarede Julie tredjepladsen, mens Mathilde desværre dumpede ned på sjettepladsen, hvilket ikke gav adgang til semifinalen. Julie scorede 994 i kvartfinalen.
Semifinalen blev endestationen for Julie, da hun tabte til sin makker Laura med 307-341. Dermed fik også Julie en individuel bronzemedalje.

I rækken for ynglinge drenge blev Benjamin W. N. Jensen nummer 11, mens Oscar, Casper og Oliver blev hhv. nummer 9, 11 og 12 i juniorernes drengerække.

I pigerækken sluttede Mayan med 1025, desværre lige akkurat ikke nok til kvartfinaleadgang.

Tillykke til alle Stenhusets medaljetagere. Tak til alle trænere, forældre og tilskuere, der lagde vejen forbi Løvvang denne weekend.

Template Design Ext-joom.com