Aalborg Cup uden de store armbevægelser

I uge 32 blev Aalborg Cup afviklet i Løvvang Bowling Center, og det blev uden de store armbevægelser fra Stenhusets side. Stenhuset stillede med to herrehold og et enkelt damehold. Generelt var spillet meget svingende, og turneringen blev primært brugt til at "få sommeren ud af kroppen" og spille vore nye medlemmer ind på holdene. Således var der debut til både Peter Mølgaard og Rasmus Christoffersen (sidstnævnte fik "gendebut" i den hvide trøje).

Aalborg Cup blev vundet af Aalborg Bowling Teams herrer.

Blandt de svingende resultater var der naturligvis lovende takter at få øje på. Kløjer scorede f.eks. en serie på 299 i allerførste serie, mens flere andre spillere i glimt viste, at formen ikke er så langt væk.

Der er nu en måned til turneringsstart. Træning (torsdag) såvel som truptræning (mandag) starter i denne uge.

Template Design Ext-joom.com