Repræsentantskabsmøde i Aalborg Kredsen 2013

Der er i aften afholdt repræsentantskabsmøde i Aalborg Kredsen. Fra Stenhuset deltog Per Høberg og undertegnede som repræsentanter. Der var i alt fremmødt 17 repræsentanter ud af i alt 25 mulige.

Formanden, seniorlederen og ungdomslederen aflagde beretning. Seniorleder Svend Erik Larsen redegjorde grundigt for dommerordningen og den tilhørende økonomi i relation til dommerhonorarer. Ungdomsleder Lars Høberg fortalte om Aalborg Cup, SAMs ungdomstræf og Løvvang Easter Challenge. Der er et fokus på at sikre at Aalborg kredsen ikke har underskud på de planlagte aktiviteter. Det blev besluttet at klubber fra nabobyer kan indbydes til Aalborg Cup, i det omfang der er ledige pladser.

Regnskab og budget blev godkendt. Regnskabet for SAM's Ungdomspris blev ligeledes godkendt.

Stenhuset havde stillet forslag om væsentlige ændringer til Aalborg Kredsens love. Ændringerne blev vedtaget med nogle små justeringer, således at der nu gælder nye tidsvarende vedtægter for Aalborg Kredsen.

Formand og ungdomsleder blev genvalgt. Der blev ikke valgt nogen suppleant til bestyrelsen. Fra Stenhuset blev Michael G. Hansen genvalgt som revisor.

Template Design Ext-joom.com