Stenhuset spillede lørdag eftermiddag en marathon kamp på over 4 timer mod RBK 90 i damernes landspokalturnering. Det foregik i Viborg Bowling Center. 

Til dagens kamp var der afbud fra Christine, Mika og Emma.

Stenhusets hold bestod af Randi, Lone, Carina, Anne, Line og Maria. 

I første serie spillede Stenhuset rigtig godt og vandt 1000-966. Men herefter var der desværre ikke så meget at komme efter. Randers vandt kampen sikkert med 8-2, og dermed er Stenhuset ude af LP for i år.

Dagens topscorer: Lone (744)

Følgende har vundet en præmie i Stenhusets julestævne 2016:

Række 1, 20 starter:

1. præmie 800 kr.: Mikael Brændeskov Andersen, Trekanten KIF (1337)
2. præmie 500 kr.: Erik Kalmar Møller Jensen, Stenhuset (1322)

Række 2, 27 starter:

1. præmie 1.000 kr.: Henrik Jensen, Stenhuset (1336)
2. præmie 600 kr.: Rune Andreas Christensen, Stenhuset (1277)
3. præmie 400 kr.: Bryan Michael Sirbaugh, ST (1183)

Række 3, 19 starter:

1. præmie 800 kr.: Ole Guldager Jensen, ST (1117)
2. præmie 500 kr.: Karsten Graver, ST (1103)

Række 4, 23 starter:

1. præmie 800 kr.: Morten Jacobsen, Stenhuset (1161)
2. præmie 500 kr.: Henrik Oppelstrup, LBC (1123)

Række 5, 20 starter:

1. præmie 800 kr.: Grethe Toftegaard Madsen, Stenhuset (1034)
2. præmie 500 kr.: Poul Erik Andersen, Hirtshals BK (1030)

Ungdom, 11 starter:

1. præmie 500 kr.: Benjamin W. Nørgaard Jensen, Stenhuset (1227)

Ulicenserede, 11 starter:

1. præmie 500 kr.: Torben Willadsen, ITT (1187)

Hold senior, 25 hold:

Pulje på 875 kr. til deling: Jeremy Andreas Christensen; Stenhuset og Rune Andreas Christensen, Stenhuset

Hold ungdom, 1 hold:

Pulje på 20 kr. til deling: Rasmus Lykke Dahlin, HIK-bowling og Camilla Christensen, Hjørring BC

Ekstraspil Herrer, 14 deltagere:

Puljen på 280 kr.: Patrik Jannik Sørensen, LBC

Ekstraspil Damer, 4 deltagere:

Puljen på 80 kr.: Sascha Wedel, Trekanten KIF

Stenhuset juletombola 2016 er udsolgt, og vi har juleaftensdag udtrukket vinderne af hovedgevinsterne.

 

Resultatet af udtrækningen blev:

 

1. præmie: 700

2. præmie: 900

3. præmie: 300

4. præmie: 1000

5. præmie: 200

6. præmie: 600

7. præmie: 500

8. præmie: 800

9. præmie: 400

10. præmie: 100

 

En video af udtrækningen kan ses her: https://youtu.be/d01ZbfFrw_8

 

Hvis du har vundet en af hovedpræmierne kan den afhentes i Løvvang Bowling Center 2. juledag fra kl. 12.30 til kl. 15.00.
Hvis dette tidspunkt ikke passer, kan nærmere aftale om afhentning aftales med klubbens kasserer Kirsten Larsen, der kan træffes på mobil 26 74 32 96.

Af: Claus Sørensen

 

Stenhusets herre skulle forsøge at vende de dårlige takter fra ligaen med en sejr i første runde af landspokalen. Lodtrækningen havde givet os Stars and strikes fra Horsens, der kun 7 dage for inden havde slået os i ligaen.

Dagen startede langt fra optimalt da Jeremy tidlig lørdag morgen ”kom i tanke om” at han ikke havde hentet sine kugler i hallen, og derfor måtte blive hjemme, og sende holdet afsted uden en reserve.

Ved ankomst til hallen erfarede vi ligeledes at arrangørerne og hallen heller ikke havde den bedste dag. Forbundets repræsentant havde sovet over sig, og var derfor ikke kommet, han havde samtidigt alle scoresedlerne og banefordelingen. Der var heller ikke mødt en dommer op, og hallen kunne derudover fortælle at der ikke var booket baner. Banerne var heldigvis ikke booket til andre, så de 6 hold fik i samarbejde selv fordelt nogle baner og printet scoretavler på hallens computer. Og så kunne vi på egen hånd starte opvarmning og kampen op.

Problemerne stoppede dog ikke her. Hallen var for alvor blev ramt af vinteren, og med en temperatur på 15 grader, gik flere rundt i store jakken mellem slagene. Da de 15 minutters opvarmning så sluttede, brød vores skærme ned, og vi måtte flytte til et nyt banesæt. Vi var ingen gang nået over på det nye sæt førend skærmene på det sæt også brød sammen. Vi havnede derfor på et tredje sæt, og startede kampen på et andet sæt end det vi varmede op på.

Heldigvis startede det sportslige rigtig godt, og vi kunne trække os sejrigt ud af 1. Serie hvor især Jeppe (257) og Claus (255) storspillede. 2. Serie blev samme historie bare endnu bedre. Med hele 1122 vandt vi også denne sikkert og igen med imponerede resultater af især Lars (267) og Jeppe (243).

3. Serie blev desværre et vendepunkt hvor stars and strikes kom bedre med i kampen og samtidigt med at vi faldt i niveau, trak de det længeste strå. Lars (259) og Claus (242) holdte fanen højt men desværre ikke nok. 4. Serie fortsatte hvor 3. Serie sluttede. Stars and strikes havde fat i banerne og strikede rigtig meget, hvorimod vi slet ikke fik fat. De vandt derfor denne sikkert og desværre også nok til at de vandt det samlede keglefald og derved kampen 6-4.

Vi er som hold ikke gode nok til at følge med banerne i takt med at de ændre sig, ligesom vores sparespil slet ikke afspejler at vi er blandt landets 10 bedstehold, og så må det siges at det sene afbud fra Jeremy også fik stor konsekvens for holdet, der nu er ude af årets landspokalturnering.

Kampens topscores blev Lars med 933, og Claus med 901.

 

Stenhusets spillere red i oktobers sidste weekend videre på den positive bølge.

I 3. division herrer hentede Stenhuset 3 sin fjerde sejr på stribe, da vores hold sejrede 6-4 i den svære udekamp mod BK Skive. 

Holdet var forstærket til dagens kamp af Jeremy (efter afbud til 1. holdet), Jan P (retur efter skadespause) og Gabi. 

Første serie blev vundet sikkert med 1103-960, hvorefter 2. serie blev tabt 1064-1100. Herefter vandt vi en tæt tredje serie med 1116-1099, inden hjemmeholdet snuppede sidste stik med en sejr på 1060-1024.

Samlet: 6-4 til Stenhuset (4243-4183). Topscorer blev Gabi med 796.

 

I damernes landspokalturnering var Stenhusets modstander i første runde Sydjysk Bowling Team fra Brørup. Stenhuset vandt en meget sikker sejr på 6-0 efter serieforløbet:

1009-760
882-813
978-790

Topscorer var Randi med 693 på 3 serier.

 

I Skagen spillede Stenhusets ungdomsspillere anden omgang af Nordjyllands Ungdoms Cup.

Her vandt Stenhuset guldmedaljer i holdturneringen (tillykke til Mille, Benjamin og Jacob), mens Jacob vandt den individuelle turnering efter at have spillet med et gennemsnit på 200 i de 5 serier. Super flot! 

 

Lørdag d. 29/10 spillede vores hold i lokalturneringen. 

Stenhuset 5 vandt en sejr på 14-10 over Five o'Clock og ligger nu på en samlet 3. plads. Det var holdets 2. sejr i træk, idet DP i seneste kamp blev slået 17-7, og således er holdet kommet i gear efter nederlag i sæsonens første to kampe.

Stenhuset 4 spillede uafgjort 12-12 mod BK Strike.

Stenhuset 6 tabte 10-14 mod BK Nordkraft.

Efter en generelt sløv sæsonstart er Stenhusets seniorhold for alvor ved at finde melodien. En række gode præstationer på det seneste blev kronet med en flot søndag, hvor samtlige fire hold sikrede sig videre avancement i Jysk / fynsk Turnering.

Begge damehold var en tur i Brønderslev. Førsteholdet (Lone, Maria, Randi og Emma) vandt i suveræn stil samtlige seks kampe, og gik videre som nummer 1. Topscorer blev Randi med 1515 kegler på 7 serier. Damernes andethold (Line, Carina, Anne og Tove) vandt 5/7 kampe og gik sikkert videre som nummer 3. Topscorer blev Line med 1257 (7)

I Hobro høstede herrernes 1. hold 6/10 point, hvilket lige akkurat rakte til videre avancement. Topscorer blev Stefan med 961 på 5 serier. Herrernes 2. hold lagde ud med et nederlag på Hjørring BC, men efterfølgende hentede holdet fire sejre på stribe i Frederikshavn Bowling Center og gik dermed videre. Martin Rosenkvist blev topscorer med 889 (5).

Status: Samtlige fire hold klar til 2. runde. Stærkt gået. Samtlige resultater kan ses på bowlingportalen eller på Stenhusets facebookside.

MVH

Per

 

 

Stenhuset har modtaget meddelse om at både BK Struer og Skibonitten har trukket deres hold fra 3. division herrer.
Det betyder at kampene mod disse 2 hold er aflyst.
Dermed er 3. division herrer nord nede på 8 hold og i alt 14 kampe på sæsonen. Medlemsportalen er tilrettet

Aalborg Kredsen har udsendt turneringsplan for lokalturneringen 2016/17. Den kan hentes her

Efter at have tilbragt et år i Veitvet Bowling Senter i Oslo er venskabspokalen nu tilbage i Løvvang Bowling Center.

Lørdag d. 13/8 besejrede Stenhuset nemlig vores norske venner fra BK Solli i den årlige venskabsmatch. Sejren, som blev på 126-99, blev især grundlagt i første serie, så det var heldigt, at nordmændene var lang tid om at "vågne". 

Lørdag aften var der fællesspisning og fest - der var ca. 40 fremmødte deltagere.

Tak til alle deltagere for en succesrig venskabskamp og en festlig aften.

Danmarks Bowling Forbund har i dag frigivet turneringsplanen for 2016/17. Denne kan findes på www.bowlingportalen.dk
S
ektionen her på hjemmesiden "Stenhuset på bowlingportalen" er opdateret med de nye links

Underkategorier