1.div: En weekend med hjemmesejr og udenederlag

Stenhusets bedste herrehold spillede dobbeltkamp i denne weekend: Lørdag dannede Løvvang ramme om kampen mod Team Århus, mens turen søndag gik til Kolding, hvor indehaveren af rækkens øjeblikkelige 2. plads, Trekanten 2, ventede.

Lørdagens kamp blev imødeset med en vis spænding, da Stenhuset jo ikke ligefrem har været flyvende på hjemmebane i denne sæson. Men det lykkedes at hente en sikker sejr på 32-16.

I første serie måtte vi skuffende nøjes med 4-4 (1183-1112). En double blev tabt med 3 kegler og en anden med 21. Lidt bedre blev det i 2. serie, som vi vandt 6-2 (1165-1130). Derefter fulgte dagens bedste serie, som vi vandt 8-0 (1201-1061). Her stod Anders med 233 for dagens højeste serie. 

Fjerde serie sluttede igen 4-4 (1120-1162), hvilket vi kunne være bedst tilfredse med. Og så fulgte en ærgerlig femte serie, som vi tabte 2-6 (1102-1144). I sidste serie gik gæsterne helt i stå og tabte 8-0 (1140-1082). 

Samlet 32-16 (6911-6691) og anden hjemmesejr i træk. Anders var topscorer med 1166. 

Søndagens kamp blev en prøvelse for Stenhuset. Første serie blev spillet på meget højt niveau, og serien sluttede 4-4 (1322-1313). Samtlige Stenhusets spillere var over 200 i den første serie, anført af Anders (233) og Erik (232). Herefter blev Stenhuset sat til vægs i anden og tredje serie. Anden serie sluttede 8-0 (1452-1241). Anders/Kløjer måtte bl.a. se sig slået trods en score på 501; Trekantens Morten Nielsen scorede 300! Tredje serie blev en spillemæssig maveplasker; Trekanten vandt igen 8-0 (1337-1060). Nede med 20-4 skulle Stenhuset nu finde på noget!

I anden halvdel af kampen blev det bedre! Fjerde serie blev vundet 2-6 (1198-1240). Erik (247) og Claus (235) spillede især en rigtig god serie. Femte serie lignede også en mulig sejr til Stenhuset, men vi måtte nøjes med 4-4 (1178-1206), da to doubler blev tabt snævert. I sidste serie var vi til gengæld heldige med 4-4 (1133-1136). 

Samlet 30-18 til Trekanten - et resultat, vi må være tilfredse med i lyset af de første tre serier. Hjemmeholdet scorede 7620 mod 7196 til Stenhuset. Det var Trekantens i særklasse bedste kamp i denne sæson - 500 kegler bedre end den hidtil bedste kamp.  

Erik var topscorer for Stenhuset med 1301. 

Stenhuset ligger efter weekendens kampe på tredjepladsen. MBK07 er stukket af på førstepladsen og kan næppe hentes, mens Trekanten er 18 point foran os på 2. pladsen.

Template Design Ext-joom.com