1. division: Stenhuset overmatchet i Middelfart

Topkampe i 1. division herrer plejer at være tætte dyster, men i år må vi bøje og i støvet og indrømme, at ingen hold kommer i nærheden af de øjeblikkelige tophold, MBK 07 fra Middelfart. 

I søndagens topopgør (nummer 1 mod nummer 2) blev Stenhuset nemlig sat eftertrykkeligt til vægs - i øvrigt for tredje gang i træk i de interne opgør mellem de to klubber. Fynboerne vandt 32-16 og var klart det bedste hold på banerne. Dermed fører fynboerne nu 1. division med næsten 100 point foran Stenhuset, som fortsat er på andenpladsen. Stenhuset spiller derfor resten af sæsonen som en kamp om sølvet - en tæt kamp mod Trekanten, Fight og Outsiders.

I dagens kamp kom MBK 07 foran 8-0 (1241-1081) og (1239-1068). Om disse cifre er der ikke så meget andet at sige end klasseforskel. 

Stenhuset fik sig rejst i 3. serie, som vi vandt 2-6 (1177-1191) i en serie, hvor marginalerne var på vores side. Så løb vi igen ind i et klart nederlag på 8-0 (1217-1039). 

Femte serie tabte vi med over 300 kegler (1351-1050), men da vi vandt en double med 8 kegler tabte vi kun 6-2. Og så var der ikke mange, der havde set det komme, at vi skulle vinde sidste serie 0-8. Det skete ikke desto mindre, da hjemmeholdet gik helt i stå og scorede 985 mod 1108 til os. 

Samlet tabte vi 32-16 (7210-6538). Noget af en maveplasker og et fald på 1500 kegler i forhold til lørdagens keglefald i Tønder. Men vi må nok erkende, at Middelfart bare ikke er en yndlingshal for Stenhuset.

Dagens topscorer var Kløjer med 1158.

Næste opgave for Stenhuset er en hjemmekamp mod bundholdet Smut.  

Template Design Ext-joom.com