1. division: Stenhuset storsejrer mod Fight

Stenhusets bedste herrehold skulle i dag forsøge at fastholde den gode hjemmebanestime i hjemmekampen mod Fight fra Herning. Det første indbyrdes opgør i Herning endte med en sejr på hele 38-10 til Stenhuset, så man må i den grad sige, at herningenserne havde revanche til gode. 

I første serie fik Stenhuset hurtigt skabt sig et forspring, og Fight haltede en smule efter hele serien. Det lykkedes for Stenhuset at fastholde føringen på alle doubler, således at vi vandt serien 8-0 (1216-1112). Topscorer blev Kimmy med 223. Doublerne blev vundet med 33, 44 og 27 kegler.

I anden serie fastholdt Stenhuset overhånden, og serieforløbet blev stort set identisk med første. Stenhuset førte alle tre doubler allerede i 3. rude, og den spinkle føring holdt hele vejen hjem. Stenhuset vandt igen 8-0 (1236-1199) med Kimmy som topscorer med flotte 257. Doublerne blev vundet med 15, 20 og 2 kegler. Dermed var vi foran 16-0.

Tredje serie startede faretruende, men endte suverænt godt. Erik åbnede med 3 missere, således at han og Bo kom en del bagud. Men langsomt fik de spillet sig tilbage og endte med at vinde serien med 42 kegler. Torben/Anders førte fra start til slut og vandt med 44 kegler, og Anders blev med 238 seriens topscorer. Kløjer/Kimmy var også bagud det meste af serien, men en kombi af en god afslutning til os og et par missere til Fight resulterede i en sejr med 45 kegler. Dermed vandt vi serien 8-0 og bragte os foran med hele 24-0.

I fjerde serie kom Fight på tavlen. Kimmy/Kløjer vandt med ca. 60 kegler, mens Bo og Erik vandt stort med 75 kegler. Erik blev seriens topscorer med 258. Torben og Anders lå til at vinde før sidste 10. rude, men en irriterende split kom i vejen og Fight snuppede sejren med 5 kegler. Dermed stod der 30-2 til Stenhuset efter fire serier. 

I femte serie vandt Stenhuset igen med 8-0. Anders / Torben vandt suverænt med 426-357, mens Erik og Bo vandt næsten lige så sikkert med 420 - 372. Kimmy og Kløjer var bagud det meste af serien, men fik i sidste halvdel fundet en hel stribe strikes frem. Dermed vendte serien, og vi vandt med 47 kegler. Samlet 1210-1034. Fight begyndte efterhånden at ligne et hold, der havde tabt modet. 

I sjette serie var der igen ingen slinger i valsen. Stenhuset sejrede med 8-0. Bo og Erik vandt sikkert med 406-349 efter en flot serie på 223 til Erik. Anders og Torben sejrede 407-359, mens Kimmy og Kløjer vandt 430-373. Samlet 1243-1081.

I Brønderslev vandt BK Outsiders med 46-2 over Viking. Dermed er stillingen i toppen uændret - vi har et forspring på 18 point til Outsiders

Stenhuset scorede samlet 7430-6668 og vandt 46-2. Topscorer blev Erik med 1310.

Template Design Ext-joom.com