Dobbelt nederlag til Stenhusets herrehold i vinterens sidste kampe

Stenhusets herrehold var søndag d. 23/2 ramt af usædvanligt mange afbud, muligvis på grund af vinterferien. Samtidig blev vi også ramt af sygdom, så det var med hiv og sving at begge hold kunne sendes afsted.

2. hold herrer tabte for anden kamp i træk med 30-18 i Frederikshavn til Stars & Strikes, som også var afbudsramt. Begge de to første serier var meget tætte. Hjemmeholdet tog første stik 6-2 (1098-1080) i en serie, hvor Per D (218) og Henrik Jensen (206) startede bedst for Stenhuset. I anden serie vandt Stenhuset 2-6 (1042-1048) og en serie på 210 til Gabi gjorde en stor forskel, idet Stenhuset kun vandt med 6 kegler. 

I tredje serie spillede hjemmeholdet deres klart bedste serie og vandt 6-2 (1243-1093). Claus (238) og Per D (176) sikrede de to point til Stenhuset. Fjerde serie sluttede 4-4 (1060-1027). Stenhuset spillede rigtig godt i denne serie med bl.a. 247 til Henrik Jensen, 204 til Claus og 223 til Gabi. Desværre måtte Stefan udgå med en skade efter 1. rude, og dermed sluttede hans seriescore på 9. Da vi grundet de mange afbud ikke havde en reserve med, måtte vi færdiggøre kampen i undertal. 

Det lykkedes at snuppe 2 point i begge de sidste serier. I femte serie vandt Henrik/Rune, mens Per D/Claus sikrede point i sidste serie.

Topscorer var Claus med 1179. 

Samlet 30-18 (6740-5977). Trods nederlaget ligger Stenhuset fortsat suverænt nummer 1 i 2. division, 33 point foran Nordkraft. Netop Stenhuset og Nordkraft mødes i næste kamp. 

3. holdet var også uden reserve til udekampen i Hjørring, og Janni Guldbæk måtte indkaldes for at stille fuldt mandskab. 

De første fem serie tabte Stenhuset alle 6-2, og kom dermed bagud 30-10. Men i den sidste serie tog holdet sig gevaldigt sammen og vandt 0-8 med en flot score på 1124. Dermed sluttede kampen 30-18 (6380-6052). 

Stenhusets topscorer var Janni med 1193. Stenhuset ligger fortsat på 3. pladsen i 3. division og møder i de kommende kampe nummer 1 og 2 på hjemmebane i Løvvang

Template Design Ext-joom.com