Blandet sæsonstart til ligadamerne i København

Stenhusets ligadamer var som det eneste hold i Stenhuset ikke i kamp for 14 dage siden, men denne weekend var der to kampe på programmet i hhv. Glostrup mod Politiet (PI) og Grøndal mod Pin-Crackers. Lørdagskampen blev spillemæssigt opløftende, mens søndagskampen var noget af en fuser, der resulterede i et skuffende nederlag.

Stenhuset startede lørdagens kamp mod PI meget overbevisende og bragte sig foran 2-14 (1039-1154 og 993-1152). Stenhuset var det klart bedste hold, hvor især Mie med 436 på de første to serier startede stærkt. 

I tredje serie, som var væsentligt mere tæt, vandt Stenhuset igen 0-8 (1110-1159). Carina scorede 211 for anden serie i træk, og både Lone og Mie sneg sig over pari med 203. 

Fjerde serie blev også tæt, men her trak hjemmeholdet desværre det længste strå og vandt 6-2 (1094-1080). Heldigvis svarede Stenhuset igen og vandt efterfølgende 2-6 (1080-1181) i en serie, hvor Lone scorede flotte 231. I sidste serie spillede hjemmeholdet pludselig blændende og Stenhuset var chanceløse. Det blev 8-0 (1270-1052). 

Samlet 18-30 til Stenhuset (6587-6778) med Mie som topscorer med 1250. En opløftende og lovende kamp!

Helt anderledes vanskeligt havde Stenhuset det i søndagskampen i Grøndal mod Pin-Crackers, der netop er rykket tilbage i ligaen. Stenhuset fik en forfærdelig start med nederlag på 8-0 og 6-2 i de første serier. Scoren lod meget tilbage at ønske: 1052-992 og 1049-928). 

Lidt bedre blev det i tredje serie, hvor Stenhuset tabte keglerne klart men vandt to tætte doubler. Dermed sluttede serien 4-4 (1071-1019). Fjerde serie sluttede også 4-4 og Carina stod med 212 for den ene af blot to serier over 200 til Stenhuset. 

Femte serie sluttede 2-6 til Stenhuset (1005-1017). Mie gjorde med 196 en positiv forskel. I sidste serie kunne Stenhuset ikke følge med, da Pin Crackers vandt 6-2 (1124-1043). Her kom så dagens næstbedste serie for Stenhuset, da Maria scorede 205.

Samlet 30-18 (6298-6003), hvilket må betragtes som "billigt sluppet" på en dag, hvor ikke meget fungerede. Topscorer var Randi med 1059.

Template Design Ext-joom.com