Stenhusets 1. hold ungdom spillede lørdag d. 10/3 på hjemmebane i Løvvang Bowling Center. Runden førte ikke til de store ændringer i stillingen, hvor Stenhuset fortsat ligger næstsidst. 

I dagens runde blev det til sejre over Haslev BK og Pin-Crackers, mens kampen mod SISU sluttede 1-1. 

Kampen mod Haslev blev keglemæssigt Stenhusets bedste, hvor vi scorede 521.

Dagens hold var Benjamin, Mille og Camilla.

I morgen spiller Stenhusets hold igen, når det går løs i Herning Bowlinghal.

I denne første weekend i januar var der dobbeltrunde i ungdomsligaen. Lørdag var vores hold i Haslev ved Køge, hvor 5. runde blev spillet. Søndag gik det så løs i World Cup Hallen i Rødovre. 

Stenhusets hold bestod i denne weekend af: Camilla, Maria, Mille og Benjamin. Holdleder: Kristina.

Lørdagens kampe i Haslev Bowling Center blev en succes for Stenhusets hold. De syv kampe resulterede i fire sejre. Smut, SISU, HUK 96 og Pin-Crackers måtte alle se sig slået af Stenhusets hold. Den største sejr faldt i kampen mod HUK 96, som Stenhuset vandt 512-421. Mod topholdene Trekanten, Sundby og Haslev BK måtte Stenhuset desværre bøje sig.

Også søndag kom der gode point på kontoen, men desværre kun fire. Det startede ellers lovende med en fremragende kamp mod Smut i én af de første runder, som blev vundet 582 - 494. Også SISU blev besejret. I flere af de andre kampe manglede Stenhuset de berømte marginaler. Mod Haslev spillede vi rigtig fint, men tabte desværre 550-568. Om mod Sundby (510-516) ville en enkelt spare have gjort forskellen. 

Efter weekendens runde ligger Stenhuset fortsat næstsidst i ungdomsligaen.

Stenhuset spiller i denne weekend 3.-4. runde i årets ungdomsliga. Det foregår i hhv Odense Bowlinghal (lørdag) og KIF Centret i Kolding (søndag).

På Stenhusets hold er der debut til Mayan Weber Bruun denne weekend.

Lørdagens syv kampe gav desværre ingen point til Stenhuset. Samtlige kampe blev tabt klart, og Stenhuset har derfor fortsat 8 point på kontoen.

Søndagens kampe i Kolding resulterede i 6 nederlag, samt en enkelt sejr, idet HUK 96 blev besejret 510-503 :-)

Stenhusets ungdomsligahold spillede søndag d 10/9 2. runde i dette års ungdomsliga i Tårnby Bowling Center på Amager. 

Stenhuset vandt 2 kampe og tabte 5 - præcis som i lørdagens runde.

Desværre valgte holdet at spille den klart bedste serie mod bundholdet Smut, hvor de mange kegler var helt overflødige. 

Til gengæld lykkes det at slå Haslev BK med 490-477.

Næste kampweekend byder på kampe i Odense og Kolding

Stenhusets ungdomshold er i denne sæson tilbage i landets bedste ungdomsrække, og sæsonens første runde blev spillet i Grøndalcentret i København.

Stenhuset kom i "menneskehænder" i de fleste kampe, og endte med 5 nederlag. Heldigvis blev det også til 2 sejre, bl.a. i kampen mod HUK 96, hvor Benjamin Nørgaard scorede hele 234. Også Smut fra Odense blev besejret i den indbyrdes kamp.

Stenhuset spiller 2. runde allerede i morgen søndag. 

Stenhuset lå til sølvmedaljer i eliteserien ungdom, men lørdagens spillerunde i Master Bowl i Randers resulterede i, at Stenhuset overhalede kronjyderne i sidste øjeblik, hvormed vores hold vandt GULD.

Stenhusets hold (Benjamin, Maria, Camilla og Jacob) vandt 6/7 kampe i Randers. De to indbyrdes opgør mod RBK 90 endte 1-1. 

Hjemmeholdet derimod vandt kun 3 ud af 8 kampe, og dermed kunne fire smilende Stenhuset spillere hænge guldmedaljerne om halsen. Stenhuset slutter 2 point foran Randers. 

Stort tillykke med guldet.

Stenhusets ungdomsspillere spillede lørdag sæsonens næstsidste runde i eliteserien ungdom. Det foregik i Hjørring Bowling Center, hvor vores hold skulle forsøge at hale ind på føreholdet fra RBK 90. 

Det blev en god runde i den forstand, at Stenhuset vandt begge indbyrdes opgør mod kronjyderne fra Randers. Første kamp blev vundet 482-467, mens sejren i anden kamp var endnu mere overbevisende (487-441). 

Desværre for Stenhuset løb vores hold ind i to ærgerlige nederlag mod HUK 96 og Hjørring BC i kampe, hvor vi spillede skidt. RBK 90 vandt alle andre kampe end de to, hvor de tabte mod os. 

Det betyder, at stillingen i toppen er uforandret. Før sidste runde er RBK 90 4 point foran Stenhuset, og de har endda spillet én kamp færre. Stenhuset skal naturligvis forsøge at hente Randers i sidste spillerunde, men andenpladsen kan ikke røres, efter som Stars and Strikes ikke længere kan nå at indhente os. 

Løvvang Bowling Center lagde lørdag d. 11/3 baner til sæsonens tredjesidste runde i eliteserien ungdom.

Stenhuset vandt 5/7 kampe i runden, og dermed forsvarede holdet på fornem vis andenpladsen. Begge indbyrdes kampe mod forfølgerne fra Stars and Strikes blev vundet af Stenhuset med 524-430 og 516-438. 

Desværre lykkedes det ikke for Stenhuset at formindske førerholdets RBK 90's forspring på 6 point. Stenhuset vandt det ene af de to indbyrdes opgør klart med hele 559-556, men den anden blev desværre tabt med én kegle (462-463). 

Stenhuset leverede flere flotte serier. Camilla scorede med 235 dagens højeste serie, men også Jacob (202 og 217) og Benjamin (212) havde flotte serier. 

Der resterer to kamprunder i denne sæson.

Stenhuset var i dag en tur i Horsens for at spille runde i eliteserien ungdom, og Stenhuset er for første gang i nogle år at finde i toppen. I dagens runde høstede Stenhuset sejre i fire ud af seks kampe, og det bringer os på førstepladsen :-)

Runden bød på to topkampe mod RBK 90, og disse to kampe endte med en sejr til hver. I den ene kamp scorede Stenhuset flotte 568, hvilket var dagens bedste resultat for holdet.

Stenhuset ligger efter dagens kampe på førstepladsen, men á point med RBK 90.

Næste runde spilles i Herning d. 26/2.

Dagens hold: Maria, Camilla, Benjamin og Jacob.

Eliteserien for ungdom er MEGET spændende i år. Spændingen er ikke blevet mindre efter fjerde spillerunde i Løvvaang Bowling Center, hvor Stenhuset gjorde rent bord med sejr i samtlige kampe.

Stenhusets hold bestod af Maria, Camilla, Jacob og Benjamin.

Samtlige resultater kan ses i Bowlingportalen. Stenhuset, RBK 90 og Stars and Strikes ligger nu stort set side om side på de tre øverste pladser.